Katechismus über den Tod


Simon Critchleys Nachruf ist ein Zeichen sokratischer Ignoranz und kann für viele ein Gedanke sein.

Carnera ist freie Schriftstellerin und lebt in Kopenhagen.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Veröffentlicht am: 2018
Das Buch der toten Philosophen
Autor: Simon Critchley
Verlag: Klim, Dänemark

Mit diesem Buch befasst sich Simon Critchley mit der Tradition, bei der Philosophie nicht nur eine Methode des Verstehens ist, sondern auch ein Werkzeug, mit dem sich die Praktiker verändern können, indem sie eine neue Beziehung zur Welt aufbauen, für Wissen, für Wahrheit und Geschichte. Bekannte Beispiele sind Kaiser Aurelius ' Gedanken für sich; Seneca Die Kürze des Lebens; Montaigne Essayssowie Villy Sørensens Seneca. Der Humanist im Neros Hof.

Das Buch ist eine Alternative zum "europäischen Buddhismus", bei dem wir unser inneres Potenzial kultivieren und dabei unpolitisch, unverbindlich und unglücklich bleiben.

Leben und Denken sind verbunden, und wir verstehen, warum ein "unreflektiertes Leben nicht lebenswert ist" (Sokrates). In Critchleys Nachruf geht es nicht darum, zu sagen: „Du rennst herum und sitzt im Hamsterrad, weil du Angst vor dem Tod hast, hör jetzt auf.“ Im Gegensatz dazu zeigt der Autor, dass es einen Zusammenhang zwischen einem unreflektierten Leben und einem leeren und falschen Leben gibt . Wie wende ich mich an die erstere? Critchleys Antwort ist ein Bewusstsein für den Tod oder alles, was den Tod umgibt. Sein Verständnis ist die Verwendung des konkreten Lebensbeispiels von Denkern aller Art. Kein Heiliger (Hagiographie) aber eins doxografi
(Philosophische Darstellung), wo das Vorbild nicht in der Heiligkeit des Denkers liegt, sondern in der "Art und Weise, wie sie ihre Schwächen und Stärken zeigen".

Glaube an deine Grenzen

Für Critchley hat uns die Religion früher etwas beigebracht, was wir heute vergessen haben: eine Akzeptanz unserer skabtheddass wir von etwas außerhalb von uns abhängig sind. In der Religion ein Gott. Aber man muss nicht zur Religion gehen, um das zu verstehen. Wir haben unsere Sterblichkeit. Critchleys Nachruf ist ein Glaube für diejenigen, die nicht an Gott glauben, sondern an die "Grenze der Existenz". In einem reflektierten Leben entdecken wir das Gute und das Kreative, dessen Quelle unsere Schwäche und Begrenzung ist. Angesichts von Prüfungen, Belastungen, Kindern und Flüchtlingen sind wir überall mit unseren eigenen Unzulänglichkeiten konfrontiert. In der konkreten Ethik geht es nicht zuerst um schriftliche Normen, sondern darum, dass wir voneinander abhängig sind, dass wir schwach sind. Das Buch der toten Philosophen handler derfor ikke om den biologiske død, men om hvordan dødelighedens skygge – sorg, aldring, sygdom, sårbarhed og svaghed – lærer os at tænke, leve mindre falskt, praktisere omsorg for andre. Critchley kalder selv sin bog et alternativ til «europæisk buddhisme» og selvhjælpsindustri hvor vi dyrker os selv, eneren og vores indre potentialer samtidig med at vi forbliver apolitiske, uengagerede og ulykkelige.

Døden: en absolut horisont

«Hvor underlig det enn måtte lyde, mener jeg at det først er i sorgen man kommer tettest på å være den man virkelig er.»
Simon Critchley

Døden er ikke en social konstruktion vi bare kan relativere os ud af, men en absolut horisont. Smerten, sorgen og aldringen er det vi ikke kan Fälschung og undslippe. Filosofien begynder med denne anfægtelse over at noget ikke stemmer, derfor er den ikke et spørgsmål om viden, men om kærlighedens værk. Dødens horisont, dens realitet og livets usikkerhed er vores chance for forvandling, at sætte spørgsmålstegn til alt. Døden og endelighedens kraft sætter noget afgørende i gang hos os som vælter de kulturelle kegler af bordet. For Critchley går alvor og humor (latter) hånd i hånd: Jo mere vi accepterer og forstår vores begrænsethed og fejlbarlighed, desto nemmere kan vi grine ad os selv, hvilket kan vise sig at være et meget godt udgangspunkt for etisk og politisk vækkelse. Når latteren gør ondt, er den som en tanke der anfægter os.

Abonnement NOK 195 Quartal

Svagheden som styrke

«Det er de excentriske detaljer i en filosofs liv der gør dem tilgængelige for os: Hobbes’ forkærlighed for at spille tennis og synge i sit soveværelse, Kants svaghed for engelsk ost og angst for sved og Marx’ bylder.» Næsten 200 eksempler er der på døde filosoffer fra det antikke Grækenland til i dag. Paulus, der viser os at tanken om livets værdi kræver dødens eksempel (Kristus); japanske buddhisters udfærdigelse af dødsdigte viser en måde at «afvente øjeblikket lige før sin død»; kineseren Zhuang Zi viser hvordan vi først kan leve ordentligt når vi har lært at acceptere egen ydmyghed; Lyotards eksempel viser at troen handler om at «blive en gåde for sig selv, at blive gammel, håbe på en løsning.

Heraklit ble kvalt i kumøkk; Diogenes døde ved å holde pusten; Diderot da han spiste en aprikos.

Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag …» Sorgen er det der for Critchley bringer os tættest på døden og egen svaghed: «Hvor underligt det end måtte lyde, mener jeg at det først er i sorgen man kommer tættest på at være den man virkelig er.» Ikke den selvdyrkende selverkendelse, men en indsigt i den del af en selv som man uigenkaldeligt har mistet når man mister sin elskede. Livskunsten handler om at nå frem til en ro i relation til et elsket menneskes bortgang, skriver han.

At dø leende

Critchleys liste af sjove dødsepisoder er lang, fra Heraklit, der blev kvalt i komøg, over Diogenes, der døde ved at holde vejret, til Diderot, der blev kvalt til døde da han spiste en abrikos, antageligt for at vise at man kunne opleve nydelse til sidste åndedrag. For Critchley er humor en etisk kategori. Mens ironiens lille latter blot bekræfter ens egen status og identitet (de andre er nogle idioter), ler man i humorens høje latter dybest set af sin egen skrøbelighed, intethed, tro. Den der ikke kan få øje på sin egen begrænsning (også filosoffen eller den højtuddannede), har ingen klogskab. Måske er hele Critchleys dødebog en opvisning i sokratisk ikke-viden. Selv synes jeg nok at hans bog om Bowie er bedre – mere koncentreret om én figur. Med næsten 200 opslag vil mange læsere gå til hans bog som de surfer på nettet. Selv tror jeg at Villy Sørensens bog om Seneca (ved samme emne) sætter dybere spor. Men Critchleys bog vil for mange alligevel nok være en øjenåbner om et vigtigt tema.


Lieber Leser. Sie haben jetzt 1 freie Artikel diesen Monat übrig. Fühlen Sie sich frei, einen zu zeichnen Zeichnung, oder melden Sie sich unten an, falls Sie eine haben.