Der Mensch sollte einen Vertrag zwischen Lebenden, Toten und Ungeborenen schließen


Der frühere dänische Außenminister Per Stig Møller hat ein Buch über die Herausforderungen der Welt verfasst. Es ist dystopisch, aber Møller macht auch Lösungsvorschläge.

Ständiger Mitarbeiter von MODERN TIMES.
Email: moestrup@gmail.com
Veröffentlicht am: 2019
Die vier Eisberge: Die größten Herausforderungen der Welt
Autor: Per Stig Møller
Verlag: Gyldendal, Dänemark

Kulturen kommen und gehen. So wie Menschen kommen und gehen. Für einen Moment sind sie hier, großartig und dominant - und dann treiben sie davon. Wie der Schnee, der trocknet oder die Blätter, die im Wind davonfliegen. So ging das Römische Reich. So sind die Ägypter, die Osmanen und der Osten
reicher ungarischer Kaiser. So verlief Hitlers tausendjähriges und britisches Reich. Die mächtige Sowjetunion verschwand ebenfalls. Und China verschwand - um einige Zeit später wieder aufzustehen. Alles hat seine Zeit, der dominierende Punkt scheint auf den ersten Seiten des neuesten Buches des ehemaligen Außenministers Per Stig Møller zu stehen, das sich mit den größten Herausforderungen befasst, mit denen die Welt heute konfrontiert ist. Aber wenn alles seine Zeit hat, sollten wir einfach gehen? Ein klares Nein ist die Antwort, denn die Herausforderungen sind jetzt in einem Maße zu bewältigen, in dem nicht nur Kulturen und Völker gefährdet sind, sondern der gesamte Globus und damit auch die Menschheit auf einen möglichen Untergang starren.

Europäischer Ausgangspunkt

Møller basiert auf der stagnierenden Position Europas und der sich verändernden Rolle in der Weltgemeinschaft. In diesem Sinne geht er dann in die vier "Eisberge", die er als die größten Herausforderungen der Welt ansieht.

Der erste Eisberg ist die Demographie. Møller versucht einen klaren Zusammenhang zwischen Bevölkerungswachstum und Blütezeit herzustellen. Wenn die Bevölkerung wächst, wächst der Wohlstand, die Kreativität und damit die Technologie, die Entwicklung, das Militär und das Gedankengeschäft. Viele Menschen werden gleich zu langen, guten Zeiten. Umgekehrt schmerzt und schafft ein Bevölkerungsrückgang nur Entmutigung und Armut. Aus europäischer Sicht wächst die Bevölkerung weiter, aber das Hauptwachstum kommt von Zuwanderern, die mehr Kinder als die ethnischen Gruppen haben.
Für die Europäer betont Møller, dass nicht jedes Bevölkerungswachstum gleich ist. Denn wenn die Zuwanderer nicht integriert sind, ergeben sich große Konflikte.

Der ganze Globus und damit die Menschheit starren auf einen möglichen Untergang.

Endvidere er Europas befolkningstilvækst marginal sammenlignet med territorier som Nordafrika og Mellemøsten, hvilket sandsynligvis vil øge immigrationspresset på Europa. En lignende situation står USA overfor, for selvom også USA’s befolkning tager til i styrke, sker det ikke med samme kraft som i landene i Latin- og Sydamerika. Og da verden ikke længere byder på tyndt befolkede territorier, hvor især de unge fyldt med udlængsel og måske drevet af fattigdom og mangel på udsigter kan tage til, vil det være Europa og USA der skal rumme dem. Det er den slags udsigter der får Trump til at bygge mure og til at proklamere at nu må Europa klare sig selv. Det er temmelig dys- topisk læsning, da Møller stort set afholder sig fra komme med bud på løsninger.

Efter at have læst om første isbjerg kunne man forledes til at tro at Møller var (endnu) en gammel knark med hang til fremmedhad, men dette bliver gjort til skamme under læsning af andet isbjerg, som er økonomien. Her indleder Møller nemlig med at rose indvandrere for stort set at have reddet både Europas og USA’s økonomier. Møller har også en stærk pointe når han understreger at vi ikke både kan kræve assimilering af egne indvandrere, mens vi kræver at eksempelvist styret i Myanmar beskytter sit muslimske mindretal. Den slags dobbeltbogholderi går altså ikke. Men en god integration kræver en balance i mængden af indvandrere, og her er vi så landet i det økonomiske. For uden en god økonomi og dermed bare nogenlunde framtidsudsigter vil indvandringen eskalere fra især de afrikanske lande. Og her er Møller mere løsningsorienteret end tilfældet var ved første isbjerg. Han plæderer således for store samarbejdsaftaler med EU og AU (Den Afrikanske Union) at europæiske virksomheder skal flytte deres produktion fra Asien til Afrika samt at tilskynde til inddragelse af kvinderne, da dette får fertiliteten til at falde og dermed mindsker den demografiske skævhed mellem Europa og Afrika.

Abonnement NOK 195 / Quartal

Økologi og vekst

Økologien er næste omdrejningspunkt i bogen og bliver framskrevet i en naturlig forlængelse af det økonomiske isbjerg. Således er økonomisk vækst påkrævet for at løse de økologiske problemer, lyder parolen fra Møller. Og her vil en del nok være uenige. For er det evige krav om vækst ikke netop en del af det økologiske problem? I udgangspunktet ja, siger Møller, men dette ændrer ikke ved at vi må søge væksten – om end i mere bæredygtig form – for at kunne mobilisere de nødvendige investeringer i teknologi, uddannelse og innovation der skal til for at mønstre en grøn revolution og dermed bare nogenlunde håndtere de klimaforandringer som alt andet lige synes at være i al fald delvist menneskeskabte.

Afslutningsvist gælder det demokratiet. Møller tager fat i Edmund Burkes formulering fra det 18. århundrede om at mennesket bør indgå en kontrakt mellem de levende, de døde og de endnu ufødte. Altså skal vi tænke flere generationer fram. Tænke på at have en planet der også er beboelig for oldebørnene og deres børn. Derfor er opbakningen til demokratisk valgte regeringer essentiel, og derfor er det ekstremt nødvendigt at tænke langsigtet. Og det er netop med inddragelsen af dette demokratiske element at Møller styrker sin analyse. Den langsigtede tænkning er netop i den grad udfordret af populistiske politikere og ikke mindst af vælgermasserne der ønsker at se resultater her og nu, og det vil fremdeles sige at de ønsker at se deres egen livssituation forbed-
ret og indvandringen formindsket. Det bliver derfor slaget mellem det populistiske og det langsigtede der i den grad kommer til at afgøre udfaldet af vor tid.

Innsiktsfull lesning

Die vier Eisberge er en kortfattet bog med meget på hjerte. Den er skrevet i et veloplagt og til tider poetisk, næsten sanseligt sprog. Man fornemmer med al tydelighed at politikeren Per Stig Møller også er en litterat. Bogen kunne dog have haft godt af en lidt mere stram redigering. Eksempelvist virker det som om bogen påbegynder sig selv to–tre gange i løbet af de første 30 sider med nogle temmelig ensartede afsnit om verdenshistoriens udvikling i grove træk. Dette ændrer dog ikke ved at værket er indsigtsfuld læsning der kan anbefales til de af os der har denne verden og dens framtid på sinde.